Transport til Disneyland Paris®
Holder du ferie i Paris kan du tage på en dagsudflugt til Disneyland® Paris, der ligger 32 km øst for Paris.
Et godt råd er at bestille din entrébillet hjemmefra, så du undgår at stå i kø. Du kan enten bestille en 1 dags entrébillet til enten Disneyland®Park eller Walt Disney Studios®Park eller du kan bestille en 1 dags entrébillet til begge parker.
Vær klar over, at det kan være svært at nå begge parker på kun én dag, særligt i højsæsonen, hvor der ofte er lange køer foran de mest populære attraktioner.
Transport fra Paris til Disneyland® Paris
Med tog
Inde fra Paris er det hurtigst at tage RER linje A, der på 35-40 minutter kører dig til Marne-la-Vallée/Chessy-stationen ved indgangen til Disneyland® Paris.
I bil
Kommer du kørende på A4 motorvejen (Autoroute de l'Est) så tag afkørsel 14, Val d'Europe, Parc Disneyland®. OBS! Skal du bo på Davy Crockett Ranch®, skal du tage afkørsel 13, Provins/Serris.
Sådan kommer du på A4 motorvejen i bil:
Fra Roissy/Charles-de-Gaulle Airport følger du skiltene mod Marne-la-Vallée på A104 (La Francilienne). Efter små 30 km på A104 kører du ind på A4 i retning mod Metz/Nancy.
Fra Orly Airport kører du mod Paris og følger skiltene mod Créteil på A86. Efter ca. 12 km kører du ind på A4 i retning mod Metz/Nancy.
Fra Paris vælger du afkørsel Porte de Bercy (det sydøstlige Paris), når du kører på Périphérique (den store ringvej omkring Paris). Kør i retning mod Metz/Nancy på A4.
Hoteller i Disneyland® Paris
Hvis du gerne vil kombinere din Paris rejse med et flere dages ophold i Disneyland® Paris kan du bestille dit hotel i Disneyland® Paris her på Paris.dk allerede i dag.
Vælg mellem de syv hoteller:
Disney's Davy Crockett Ranch®
Disney's Newport Bay Club®
Disney's Hotel Cheyenne®
Disneyland® Hotel
Disney's Hotel New York®
Disney's Sequoia Lodge®
Disney's Hotel Santa Fe®
Transport mellem hoteller og forlystelsesparker
Der kører gratis shuttlebusser mellem alle Disneyland® hotellerne og forlystelsesparkerne, dog ikke fra Disneys Davy Crockett Ranch. Shuttlebussen holder også ved SNCF stationen, hvor du kan tage RER linje A til Paris.
Redaktionen Paris.dk
Paris.dk er din ekspert på rejser til Paris - og gør det let og billigt for dig.
Søg laveste priser på lavpris flybilletter og hoteller fra budget til luksus.

Læs om Latinerkvarteret
Transport fra Orly
Hej
Jeg har booket en ferie til disneyland for mig og min familie, vores fly lander først efter den sidste VEA bus er kørt hvilket tog skal vi tage fra lufthavnen for at komme til disneyland
Tranport fra Orly
Hej Dianna
Du kan læse mere om transport fra Orly lufthavnen til Disneyland her: http://orly.airport-paris.com/disneyland-transfer.htm
Mvh Thomas, webredaktør
Fra lufthavn til hotel?
Hejsa
Når man køber en pakkeløsning hos jer er der så beskrevet transport fra lufthavnen til valgte hotel? Eller hvordan...
Med venlig hilsen
Anja Overgaard
Svar
Hej Anja,
Transport til hotellet fra lufthavnen er ikke inkluderet i vores priser. Jeg anbefaler, du at booker VEA bus tranport fra lufthavnen til dit Disney-hotel.
Venlige hilsner,
Thomas, webredaktør
Transport fra paris til Disneyland
Hvordan kommer man nemmest fra Paris til Disneyland med offentlige transportmidler. Hvis tog, hvilken togstation går toget fra, og hvilket tog skal man med.
Susanne
svar
Hej Susanne,
Jeg kan anbefale dig at læse herover under overskriften "Med tog". Der står to linjer om hvilket tog du skal tage direkte fra Paris til Disneyland. Du kan også tage VEA bussen til Disneyland Paris direkte fra lufthavnen.
Venlige hilsner,
Thomas, webredaktør
svar
Der er ikke noget trykt katalog, men du kan finde en masse information om Disneyland Paris - klik på linket øverst på denne side og find masser af information og video om de enkelte hoteller, parkerne, entre mv.
Venlige hilsner,
Thomas, webredaktør
Skriv en kommentar