Kunst på Musée d'Orsay i Luxembourg

Musée d'Orsay

Den franske stat har en fantastisk kunstsamling, og det er statens samling fra perioden 1848-1914, du ser på Musée d'Orsay i Luxembourg, Paris - et verdensklasse-museum.

Dele af kunsten har den franske stat købt, men langt det meste er enten modtaget eller inddraget. Har det knebet for en kunstelsker i Paris med at betale sin skat til tiden, har staten taget kunstværker i stedet.

Og kunne arvingerne efter en kendt kunstner eller en stor samler i Paris ikke betale arveafgift efter skyhøj vurdering af de efterladte værker, er staten gået ind og har taget til takke med vigtige værker i stedet.

Forbered dig på at prioritere

Resultatet er, at du nu i Musée d'Orsay i hjertet af Paris kan se en uovertruffen perlerække af hovedværker. Der er først og fremmest tale om maleri, men også om skulptur og design.

Den danske impressionisme er repræsenteret ved to billeder af henholdsvis P.S. Krøyer og Hammershøi.

Van Gogh er et must

Med mindre du har hele dagen til rådighed, kan det være nødvendigt at vælge ud, og her vil mange nok få den største oplevelse ved at se bl.a. Van Gogh oppe på den øverste etage, hvorfra der i tilgift er flot udsigt over Seinen mod Louvre, som rummer statens kunstsamling op til 1848.

Har du været igennem Musée d'Orsay? Se vores museumsoversigt, og få overblik over de andre fantastiske museer i Paris. Eller fortsæt med sightseeing rundt i det mondæne Luxembourg-område.

 

Oplevelser: