Kunstnerkolonien på Montmartre

Montmartre var oprindeligt dækket af vindmøller og vinmarker, og i undergrunden gravede man kalk ud. I slutningen af 1800-tallet blev Montmartre det sted, man boede, hvis man ikke havde råd til at bo andre steder i Paris. Montmartre tiltrak bohemer og kunstnere, og det gav et rigtigt livligt miljø. Som et ekstra krydderi på tilværelsen forsvandt store arealer med mellemrum ned i undergrunden, når en gammel og forladt mine styrtede sammen. Her på bakken opstod en kunstnerkoloni med Toulouse-Laurtec, Van Gogh, Monet og siden Picasso og Dali og mange flere.