Luxembourghaven

Paris har sine åndehuller, og et af dem er den store Luxembourghave i bydelen Luxembourg. Den er i sommerhalvåret et besøg værd af flere grunde: Først og fremmest er det en smuk park omkring Maria de Medicis palæ fra 1625. Det huser i dag det franske overhus, Senatet. Fransk havekunst er stolte traditioner, og de føres videre her i den store parisiske park på palæets sydside.
Luxembourghaven i Paris er dog først og fremmest interessant, fordi den giver mulighed for at møde ganske almindelige franskmænd, der kommer ned for at læse avisen, spille skak med en nabo eller måske løbetræne. Det er en sjov blanding du møder i Luxembourghaven: Universitetsstuderende, som ligger og sover med hovedet på bøgerne, og Paris' lokale bedsteborgere, der sidder i deres stiveste puds uden at så meget som et hår vender forkert. Paris' lejligheder er meget små, og derfor benytter mange byens parker som en ekstra dagligstue. Og Luxembourghaven er en af de mest populære.
Paris.dk er din ekspert på rejser til Paris - og gør det let og billigt for dig.
Søg laveste priser på lavpris flybilletter og hoteller fra budget til luksus.


Læs om Latinerkvarteret