Oplevelser i Paris

Notre Dame i ParisDen blå time i Latinerkvarteret
I den blå time mellem solnedgang og nattens oplevelser, er der intet mere stemningsfuldt i Paris end en slentretur langs Seinen i Latinerkvarteret. Gå imod flodens retning og se lyset i Paris' bygninger blive tændt, mens den oplyste Notre-Dame katedral tårner sig op i baggrunden og de klassiske kanalbåde sejler fordi. Det er en af de oplevelser i Paris, som du aldrig glemmer fra din rejse til Paris.
Læs mere om Latinerkvarteret og Notre-Dame

Super chic shoppingShopping i Paris
En weekend i Paris er en drøm for dig, der gerne bruger en rejsedag eller to på shopping. På Rue du Faubourg Saint-Honoré og Avenue Montaigne finder du fx Haute Couture forretningerne. I Rue du Cherche-Midi og rue de Grenelle kan du shoppe kvalitetssko, tasker og lædervarer på din rejse. I Forum Des Halles køber du billige designerkopier. På Boulevard Haussmann ligger de store varehuse som Printemps og Galeries Lafayette. Når du rejser til Paris skal du også huske sidegadernes små specialforretninger – her er shopping altid et eventyr!
Læs mere om shopping i Paris

MontmartreSacré-Coeur
Montmartre-kvarteret ligger på det højeste punkt i Paris, og for mange danskere er en tur herop også et af de absolutte højdepunkter på Paris-turen. Her finder du meget af det, som mange forbinder med det gode, gamle Paris. Fra Montmartre er der samtidig en forrygende udsigt ud over Paris fra trappen foran den store, hvide Sacre-Coeur kirke, der ligger hele 100 meter over Seinens vande. Dertil kommer et væld af små, listige caféer og ofte ganske rimelige restauranter.
Læs mere om Montmartre

Crème de la crème restauranterSpisesteder i Paris
Paris tilhører verdenseliten, når det drejer sig om crème de la crème restauranter. Her kan du spise så de franske engle synger på fine Michelin-restauranter som Guy Savoy, L’Astrance og L’Ambroisie, men Paris vrimler også med hyggelige restauranter, bistroer og caféer, der serverer lækker veltillavet mad til almindelige priser. En af de største kulinariske oplevelser på din Paris rejse kan sagtens være en traditionel Croque Monsigneur med et godt glas husets rødvin på en af de mere ydmyge, men også superhyggelige bistroer i Latinerkvarteret eller på Montmartre.
Læs mere om spisesteder i Paris

Parker og haver i ParisLuxembourghaven i Paris
Mellem de smukke, gamle bygninger i Paris' gader, ligger en håndfuld grønne oaser, hvor du kan nyde solen og slappe af. De fleste parker og haver i Paris er også lidt af en botanisk oplevelse. I Luxembourghaven kan du fx også møde ganske almindelige franskmænd, der kommer ned for at læse avisen, spille skak med en nabo eller måske løbetræne. Her er universitetsstuderende, som ligger og sover med hovedet på bøgerne, og lokale bedsteborgere, der sidder i deres stiveste puds på de grønne stole.
Læs mere om parker og haver i Paris

Les Halles i hjertet af ParisPompidou i Paris
Les Halles ligger i centrum af Paris med gode shoppingmuligheder og billige, hyggelige spisesteder. I kvarteret Les Halles bliver du ofte overrasket over, hvad der gemmer sig rundt om det næste gadehjørne. Det kan være alt fra et af verdens bedste museer for moderne kunst til letlevende damer. Men uanset hvor du går hen i Les Halles er der liv og glade dage. Besøg bl.a. det underjordiske shoppingcenter Forum des Halles og kunstmuseet Centre Georges Pompidou.
Læs mere om Les Halles

Opéra-kvarteretOpéra-kvarteret i Paris
Der er stadig nogle, der kommer til Opéra-kvarteret i Paris for at høre opera i den monumentale, gamle Opéra National de Paris, der har givet kvarteret navn. Langt de fleste kommer dog til Opéra-kvarteret efter noget helt andet, nemlig shopping. I en radius af omkring én kilometer rundt om den smukke, gamle opera, ligger stormagasiner og specialforretninger dør om dør
Læs mere om Opéra-kvarteret

4 alternative oplevelser i Paris
Udsigtspunkter – her ser du Byernes By fra oven
Opera og kabaret – slå ørerne ud når du rejser til Paris
Museer – museerne i Paris er meget andet end Louvre
Disneyland Paris - bestil rejse til Disneyland tæt på Paris

Abonnér på feed Bookmark and Share

Paris.dk er din ekspert på rejser til Paris - og gør det let og billigt for dig.
Søg laveste priser på lavpris flybilletter og hoteller fra budget til luksus.